NetBlanket til danske kommuner

EG KI – NetBlanket

Effektiviser kommunens blankethåndtering

EG KI digitaliserer kommunernes sagsbehandling med NetBlanket

Bording Data har udviklet en digital blanketløsning, der skal understøtte EG KIs løsninger til den offentlige sektor. NetBlanket indgår som et element i EG KIs port folio af digitale løsninger, der skal automatisere og effektivisere arbejdsgange i kommunerne.

Med NetBlanket kan brugerne nemt og enkelt håndtere blanketter internt i kommunen, således at kommunen kan spare både porto, papir og arbejdstid. Det giver direkte resultater på bundlinjen.

Slut med de rutinemæssige indtastninger

Alle blanketter i systemet har opslag til både person- og virksomhedsdata, hvilket gør det nemt og hurtigt at udfylde blanketterne. Kommunens byvåben, brevhoved og returadresse indsættes også automatisk, så brugerne kun skal koncentrere sig om at udfylde felterne. NetBlanket sikrer således en ensartet behandling af sager og høj kvalitet i sagsbehandlingen.

NetBlanket er enkel at anvende for både medarbejdere og borgere i kommunen. Løsningen er internetbaseret og kræver derfor hverken installation eller opdatering. Det betyder, at blanketterne automatisk bliver opdateret, så løsningen altid indeholder de nyeste blanketter.

NetBlanket indeholder alle blanketter fra KL’s blanketlicensordning samt relaterede serviceblanketter. Derudover kan kommunens egne blanketter nemt implementeres, så løsningen matcher kommunens individuelle behov.

Integration med Doc2Mail

Med Doc2mail-funktionen er det også muligt at sende blanketter direkte til borgerens e-Boks/digital post. Samtidig har kommunen mulighed for at sende blanketter til print hos KMDprint samt til KMD’s Doc2archive. Det sparer kommunen for både papir og porto. Doc2Mail er ligeledes udviklet af Bording Data i samarbejde med KMD. Læs mere om Doc2Mail

Lyst til at vide mere?

Kontakt en af Kommuneinformations markedskonsulenter. Se kontaktdetaljer på EG’s hjemmeside.