Bliv ‘responsive’ i Bangladesh

Den danske tøj- og designproducent Art-Studio havde desperat behov for et nyt website – Bording Vista kom til undsætning!

Den danske virksomhed Art-Studio, der producerer speciallavet tøj til virksomheder inden for flere forskellige brancher, havde desperat brug for et nyt website. Da virksomheden i forvejen har valgt at lægge sin tøjproduktion i Bangladesh, faldt valget naturligt på Bording Vista, der har hovedkontor i Dhaka, og derfor kender de lokale forhold til fingerspidserne.

Et af de vigtigste punkter for Art-Studio var at få et mere brugervenligt og håndterbart website, der var tilgængeligt fra alle medier. Behovene blev afdækket i samarbejde med Bording Vista, og mulighederne blev gennemgået i fællesskab. Resultatet blev et website, der er tidssvarende, professionelt og responsivt til både computer, tablets og smartphones.

Udviklingen tog kun 2 uger

Det er ikke nok, at et website ser godt ud; det skal også være funktionelt og ikke mindst hurtigt. Det nye website er bygget op omkring Joomla CMS, der giver Art-Studio frie hænder til selv at lave opdateringer og rettelser fremover. Derudover blev alle de outdatede Flashbannere erstattet af moderne Javascript, der skaber en langt bedre brugeroplevelse.

Art-Studio havde behov for en hjemmeside, der skulle indeholde store mængder information og billeder. Derfor var der stærkt fokus på hastighed og billedoptimering, samt optimering til mobile enheder.

Da designet og materialet var fastlagt, gik holdet af grafikere og softwareudviklere i gang; i løbet af bare 2 uger stod Art-Studios nye website klar til at blive taget i brug.

”Vi er glade for samarbejdet og yderst tilfredse med det foreløbige resultat, som vi fremadrettet ønsker skal justeres og opgraderes hvert år. Vi har brug for at have en up to date, trendy hjemmeside, og derfor har Bording Vista været en optimal samarbejdspartner.”
– Anita Gregersen, Managing Director, Art-Studio

Tid til at fokusere på kerneforretningen

Ved at opgradere websitet til at være responsivt og bruge moderne webteknologier, der kan vises på alle platforme, voksede antallet af potentielle besøgende på Art-Studios website markant. Med et Content Management System er fremtidige rettelser og ændringer hurtige og lette at gennemføre, og Art-Studio får frigjort mere tid til at fokusere på deres kerneforretning.
Endeligt har Art-Studio fået et moderne og trendy website – præcist som de ønskede.

Bording Vista tog hånd om hele processen: fra design til udvikling og for fremtiden også opdatering af driften.

Læs mere om Bording Vista her, og tag et kig på det færdige website.